Jeg, en indi(e)viduel skidespræller

Jeg er en skidespræller. Jeg bliver højst sandsynlig tørvetriller med tiden, men vil inderst inde gerne være flottenheimer. Ny bog beskriver samfundet alla Egon Olsen.

Sociologien ynder at beskrive samfundets positioner efter demografisk fakta, segmentering og stereotypier. Sociologien leverer analyser udefra, giver postionerne neutrale navne og udbygger således samfundsteoriapparatet. Det er ofte ganske interessant, men sjældent særlig morsomt.

Det gør Center For Vild Analyse nu op med. Den spritny bog med den helt fantastiske titel: Knoldesparkeren, Flottenheimeren og Glatnakken, leverer rammende og lattervækkende beskrivelser af dig, mig, og alle dem vi kender og dem vi ikke vil kendes ved.

Klassesamfundets positioner
Påstanden i bogen er, at Danmark er et klassesamfund, men det er ikke lige så ”enkelt” som Marx beskrev det for 150 år siden. Vi lever ikke længere med en klar distinktion mellem en kæmpestor arbejderklasse og en mindre men magtfuld overklasse. Men der er stadig klasser og herinde er der positioner.

Bogen opererer med 3 klasser, der hver har 2 søjler med en række positioner. Det er den overordnede struktur, som man bevæger sig indenfor og som samtidig giver samfundet dynamik og stabilitet. Se siden og tryk ind på klasseteorien.

Bogens beskriver samfundets positioner og klasser udfra folks syn på hinanden. Og dét er det sjove og det nye. En knoldesparker vil jo ikke kalde sig selv sådan, men alle andre ser denne position som en knoldesparker-position. Dette samme om flottenheimeren. Han synes jo ikke selv, han er en flottenheimer. Men det gør alle andre.

Det ville være for omfattende at gennemgå alle positionerne her. Men lad os tage en søjle.

Den jævne dansker
Den første søjle i den imaginære klasse. Også kaldet substanssøjlen, som desværre ikke er skrevet ind i den elektroniske udgave af skemaet.

Nederst i substanssøjlen er knoldesparkeren. Det er middelklassen, der arbejder med direkte arbejde. Dvs et arbejde der intuitivt giver mening. Det er landmænd, chaufører, handværkere, butiksansatte, lagerarbejdere osv. De udfører arbejde, som selv et barn kan forstå meningen med. Huset skal bygges, så vi kan holde varmen og ha et sted at bo. Derfor skal der murere til.

knoldesparker

Disse knoldesparkere har en chef. Det er bossen, der i de fleste tilfælde blot er en mellemleder. En lagerchef fx, eller en afdelingssygeplejerske eller sjak-boss.

Peptalk
Arbejdet hos knoldesparkeren har sjældent nogen åndelig dimension og man kan let blive kørt ud. Derfor er der et snakketøj, der tilfører lidt mere mening med arbejdet. Det er typisk en HR-afdelingen eller en coach.

Over dem alle er matadoren, der ejer hele lortet og som man sjældent får at møde. Det er fx en Lars Larsen, der jo også selv var knoldesparker engang.

Knoldesparkeren er ”den jævne dansker”, der passer sit arbejde og får hele samfundet til at køre rundt. Det er knoldesparkeren der producerer. Heraf søjlens navn, substanssøjlen.

Knoldesparkeren udgør den største del af samfundet og er samtidig billedet på samfundet. Heraf navnet på klassen, den imaginære klasse. Imago=billede. Knoldesparkeren er nærmest en ærke-figur, som alle kan forholde sig til.

Skidespræller! Fedtspiller!
Jeg selv befinder mig i den symbolske klasse nederst i den første søjle, der har navnet den akademiske søjle. Jeg er skidespræller, fordi jeg er studerende og ikke er særlig målrettet. Jeg har abonneret på en række teoretiske ideologier og overbevisninger, der skiftevis har kunne forklare verden og mit liv, men har ikke noget fast mål med livet eller min karriere. Endnu.

Modsat er fedtspilleren en Brandon Walsh type, der har orden i tingene og målrettet. En straight-a student. En ordentlig fyr, der senere i livet som bekendt bliver glatnakke (djøf’er).

Fedtspiller!

Som voksen
Når jeg engang får et voksenarbejde bliver det et indirekte arbejde. Symbolsk arbejde. Jeg kommer ikke til at producere noget substantielt. Det er noget med viden og papir og en masse møder. Analyser og den slags. Og skriverier. Jeg bliver en tørvetriller. Hvis altså ikke jeg bliver en akademiker-forfatter-reklamemand som Knud Romer, eller bank-filosof som Morten Albæk, får et sæde hos Smagsdommerne, skifter klasse og bliver flottenheimer. Det er ikke udelukket. Mange flottenheimere har engang været skidesprællere.

morten albæk - en flottenheimer

Guru bliver jeg nok aldrig. Dertil rækker evnerne og den alvorlige iver ikke. Guruer har eksklusiv position i samfundet. Det er sådan nogle, der bliver lyttet til med alvor i Deadline 2. Sektion og som ofte refereres til i Information. Det er filosoffer og teologer som Slavoj Zizek og Jan Lindhardt. Eller revsere som Georg Metz eller Bjørn Lomborg.

IndiEviduel
Til gengæld er jeg, eller vil gerne være det, som næsten alle bestræber, nemlig indieviduel. Et skide godt begreb, bogen lancerer med udgangspunkt i netop indie-kulturen. Forfatterne beskriver indievidualiseringen som en samfundstendens, ”idet den, som indie-kulturen, både betoner det unikke og det kreative og samtidig holder ved den ret fastlagte orden, som indievidualiseringen udfolder sig inden for. Det gælder om at være et helt specifikt og unikt individ, men at være det på et afgrænset sæt af ganske specifikke måder. ’Stand out to fit in’, som det også hedder”.

Stand out to fit in

Læs om klasseteorien belyst gennem Gasolins ”hvad gør vi nu lille du”:

NB: Bogen har et vigtigt ærinde. Nemlig at beskrive hvordan folkeskolen reproducerer knoldesparkeren og hermed forestillingen om folket (den jævne dansker). Det er derfor der altid uanset regering er strid om folkeskolen. For knoldesparkeren er dansken selv. Men hvilket billede af danskeren ønsker man så fra ideologisk hold? Hvilket billede har man af folket? Folkeskolen omdanner flokken (de ufærdige individer) til et folk. Folket er en forestilling (imago) om Danmark, derfor er det så vigtigt for regeringer at præge folkeskolen, for så danner de folket i deres eget ideologiske billede.

Dette vil jeg spørge bogens forfattere, hvad de mener med. For lige nu tåger det lidt for mig. Det bliver lige lovlig meget teoretisk tørvetriller-spekulation. Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare en skidespræller.

Bogen udkom d. 2 november på tørvetriller/ogginok-forlaget Informations Forlag.

Jeg har interviewet 2 filosoffer fra CVA til HUMmagasinet. læs her. Titlen er “Vi vil ha verdensklasse”

Stein Bagger er en Slyngel, Lars Løkke er er Røvhul