Rupert Rupert Rupert

I  sidste uge skulle jeg i kælderen efter plader hos min veninde fra den anden generation.

Under gennemtrawlingen kommer vi forbi Rupert Hine, som jeg aldrig havde hørt om. Det har jeg så nu. Og har så hørt det siden da.

Immunity, hans tredje plade, er fra 1981 og det er så klart den bedste.

Åbningsnummeret Hang on to my Vertigo er vist nok hittet og også en fantastisk og dyster sang med nogle anelser af Laurie Andersson. Sgu. Min favorit, indtil videre da, er imidlertid Surface Tension, der har noget Eno (rytmen og arrangementet) og Bowie (omkvædet) over sig. Og så er det altså også bare pop!

 

 

Hans fjerde plade Waving Not Drowning er knap så god som Immunity. Men nummeret The Set Up er det på og viser en lidt mere poppet Rupert Hine.

 

 

Endnu en gang bekræftes jeg i, at man (næsten) ikke behøver lytte til andet musik end dét fra omkring 1980 +/- en 3 år.

enjoy